ØJENLÅGS OPERATION

Er du træt af at kæmpe med tunge øjenlåg?

fra 1 september -

Eller har du andre problemer med øjenlågene? Så kan en øjenlågsoperation være den rette løsning for dig.

★★★★★

4.6/5 på Google

OPERATION AF ØJENLÅG

Slip af med tunge øjenlåg

Er du træt af tunge øjenlåg. Hos klinikA privathospital kan vi tilbyde dig en øjenlågsoperation. Vi syer med indvendige tråde under huden så du opnår et flot kosmetisk resultat.

Ved operation for tunge øjenlåg lægges et snit dér, hvor øjenlåget danner en naturlig fold, når øjet er åbent. Fedtdepoter og overflødig hud fjernes, så øjenlåget bliver glat.

Operationen vil blive beskrevet i detaljer ved forundersøgelsen. Du er velkommen til at have en bisidder med (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.), og det kan ofte anbefales, da det har vist sig, at man ikke altid ”hører” det samme ved den mundtlige information.

I henhold til Sundhedsstyrelsens regler om betænkningstid skal der gå mindst en uge fra forundersøgelsen til evt. operation, og du skal i forbindelse med operation underskrive en samtykkeerklæring. De næste afsnit vil beskrive det praktiske forløb.

Før operationen

Du skal møde udhvilet og sørge for at have spist et måltid et par timer før behandlingen. Vask ansigt og hals med sæbe inden behandlingen. Brug ikke makeup i ansigtet på operationsdagen. Tag løst tøj på, der ikke skal over hovedet. Undgå de sidste 2 uger før samt efter operationen medicin, der indeholder acetylsalicylsyre, f.eks. Magnyl eller Kodimagnyl, hvidløg, ingefær og fiskeolie. Undgå tillige alkohol dagen før operationen, da dette kan øge blødningstendensen. Evt. tobaksforbrug bør nedsættes i tiden før og efter operationen, hvilket vil give en bedre heling og dermed et bedre resultat.

Operationen

Under selve operationen anvendes lokalbedøvelse, så du er smertefri, men vågen under hele indgrebet. Du bliver syet under huden med en ganske tynd tråd, der skal fjernes efter 7-10 dage. Operationen af begge øjenlåg varer ca. 1 time

Efter operationen

For at undgå blødning og mindske hævelsen skal man efter indgrebet anvende kølebriller/ispose og hvile med hovedet højt. Du vil få udleveret medicin til brug efter operationen. Det vil altid sive lidt med væske tilblandet blod efter operationen. Skulle der opstå rigtig blødning fra såret, skal man sætte sig med hovedet højt, nakken tilbagelænet og presse på stedet med et rent klæde i 10-15 min. Efter operationen kan der opstå lette smerter, som behandles med Panodil. Medicin indeholdende acetylsalicylsyre f.eks. Magnyl eller Kodimagnyl giver øget blødningstilbøjelighed og må derfor frarådes. Det er almindeligt, at øjnene ikke kan lukke helt til de første par døgn, hvilket skyldes hævelse af øjenomgivelserne. Såfremt det giver gener, kan man med fordel anbringe en strimmel neutral øjensalve under det nederste øjenlåg, inden man lægger sig til at hvile. Da vævet omkring øjnene er løst, er en hævelse efter en sådan operation uundgåelig, men efter 1 uge er hævelsen næsten forsvundet. Der vil altid komme blå mærker omkring øjnene efter operationen. Disse vil først helt forsvinde efter et par uger. Solbriller kan bruges som beskyttelse.

Undgå at se TV eller på anden vis anstrenge øjnene efter operationen, idet dette kan give øget hævelse og dermed dårligere heling. Undgå alkohol, da dette udvider blodkarrene. Det er almindeligt at være sygemeldt fra sit arbejde i ca. 1 uge efter operationen, men dette er dog ikke et krav. Tunge løft og fysisk træning bør undgås de første par uger efter operationen.

Bivirkninger og komplikationer

Komplikationer ved øjenlågsoperationer er meget sjældne. De omfatter blødning og infektion. Ved pludselig stærk smerte, hurtigt voksende hævelse og misfarvning omkring øjnene samt synsforstyrrelser, bedes du straks kontakt os på det telefonnummer du får udleveret i forbindelse med operationen.

Hvor godt bliver resultatet? En øjenlågsoperation frisker i den grad ens udseende op. De personer, man omgås, nævner ofte, at man ser mere frisk og udhvilet ud, i øvrigt ofte uden at være klar over, hvad årsagen er til denne ændring i ens ansigtsudtryk. Ved en øjenlågsoperation forandres øjnenes udseende ikke totalt, men de bliver måske lidt rundere og mere åbne. Synet bliver ikke forandret. Det er ikke muligt at forandre øjnenes leje ved en øjenlågsoperation. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål

Holdbarhed af operationen

Den hud der er fjernet, kommer ikke igen, men ny overskydende hud kan opstå med alderen. Varigheden af operationen er derfor individuel og kan variere og afhænger bl.a. af faktorer som din alder, elasticitet af huden, rygning m.m.

Få mere information

​​Hvis du har spørgsmål til vores behandlinger, processer eller priser, kan du altid kontakte os. Kig forbi vores klinik i Fields (København) ​eller ring til os på telefon 2722 2220​. 

​Du er også velkommen til at sende en e-mail til info@klinika.dk​ 

Ny klient?

BEMÆRK: Husk lovpligtig forundersøgelse mindst 48 timer før din behandling​, hvis du er ny klient.

Bestil tid

Book din næste tid eller en uforpligtende konsultation hvis du er ny kunde i klinikken.

★★★★★

Anmeldelser fra klienter

(husk vi tilbyder at finansering/del betaling med www.sundhedplus.dk )

Inden beslutningen kommer du til en forundersøgelse­ hos vores dygtige plastik­kirurg

Før du beslutter dig for plastikkirurgisk operation, er det vigtigt, at du er velinformeret om forløbet og mulige komplikationer. Derfor er det vigtigt at få en god og professionel rådgivning, så du kan træffe den helt rigtige beslutning for dig.