BRYSTLØFT

Plastikkirurgisk klinik tilbyder brystløft

Få udført brystløft hos os hvis du har kosmetiske eller fysiske gener med dine bryster. Hvis du lider af hængende bryster eller for store bryster, så kan en brystløft operation afhjælpe dine problemer.

★★★★★

4.6/5 på Google

BRYSTLØFT OPERATION

Brystløft afhjælper gener og giver pænere bryster

Hos KlinikA privathospital kan vi tilbyde dig et brystløft hvis du er generet kosmetisk eller fysisk af dine bryster, såsom hængebryster eller store bryster. En operation kan afhjælpe dette.
Ved forundersøgelsen vil operationen blive beskrevet i detaljer. Ved en brystløft operation fjernes der væv fra brystets nederste del samt brystvorten flyttes op på sin naturlige plads. I de fleste tilfælde formindsker man også brystvorten i størrelsen, altså det brunlige område. I samråd med kirurgen tages der stilling til om der er behov for et såkaldt lille brystløft eller stort brystløft.

Du er meget velkommen til at have en bisidder med (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.), og det kan ofte anbefales, da det har vist sig, at man ikke altid ”hører” det samme ved den mundtlige information.

I henhold til Sundhedsstyrelsens regler om betænkningstid, skal der gå mindst en uge fra forundersøgelsen til din operation, og du skal i forbindelse med operation underskrive en samtykkeerklæring. De næste afsnit vil beskrive det praktiske forløb.

Før operationen

Du skal møde udhvilet og fastende, dvs. at du ikke må spise fra 6 timer før operationen. Dog anbefaler vi, at du drikker vand og/eller sød saft, gerne ½ liter, indtil 2 timer før mødetidspunktet. Hvis det er aftalt, at operationen skal foretages i lokalbedøvelse, må du gerne spise og drikke inden operationen. Hele kroppen skal vaskes med sæbe om morgenen inden operationen. Undgå venligst makeup og neglelak af hensyn til det apparatur, der bruges til observation under operationen. Du skal tage løst tøj på, der ikke skal over hovedet, og du skal undlade at bære smykker eller medbringe andre værdigenstande. Undgå de sidste 2 uger før samt efter operationen medicin, der indeholder acetylsalicylsyre, f.eks. Magnyl eller Kodimagnyl, hvidløg, ingefær og fiskeolie. Undgå tillige alkohol dagen før operationen, da dette kan øge blødningstendensen. Det er klogt at nedsætte et evt. tobaksforbrug, både i tiden før og efter operationen, hvilket vil give en bedre heling og dermed et bedre resultat. På operationsdagen kan du anvende et svagt nikotinplaster, hvis det er absolut nødvendigt.

Operationen foregår som oftest i fuld narkose men kan også foretages i lokalbedøvelse. Dette aftales ved forundersøgelsen.

Efter operationen

Du vil efter operationen blive observeret på klinikken og udskrives, når du vurderes klar til det. Du skal have en pårørende, vi kan ringe til, når du er klar til at komme hjem, og du skal sørge for, at der er én hos dig de første 24 timer efter operationen. Forbindingen fjernes efter få dage, hvorefter du kan gå i bad. Du bliver syet med en tråd, der opløser sig selv. Det tilrådes at dække arrene med Micropore-plaster (englehud) i et par måneder, hvilket vil medvirke til, at arrene bliver så lidt synlige som muligt.

Umiddelbart efter operationen vil brystet være hævet og ømt. Smerterne behandles med tabletter, som udleveres i klinikken. Man kan anbefale brug af sports-BH 5-6 uger. De første 3 uger nat og dag. Det må påregnes, at man er uarbejdsdygtig i 1-2 uger efter indgrebet, afhængigt af arbejdets art. Man skal i denne periode undgå at løfte tunge ting. Efter 4-6 uger kan man motionere og dyrke sport igen. Man bør starte stille og roligt op. Solbadning kan påbegyndes efter 1 måned, dog skal arrene beskyttes mod sol i 6 måneder enten med Micropore-plaster eller solfaktorcreme.

Bivirkninger og komplikationer

Stærk smertestillende medicin kan give kvalme og opkastning. Betændelse ses meget sjældent. Det viser sig ved smerter, rødme og hævelse samt feber. Blødning optræder ligeledes sjældent. Det viser sig ved kraftig hævelse af brystet. Ofte oplever man i tiden umiddelbart efter operationen nedsat følsomhed af brystvorterne, hvilket som regel kun er midlertidigt. Oplever du ovenstående symptomer, skal du kontakte kirurgen på det direkte tlf. nr., du har fået udleveret i forbindelse med din operation

Holdbarhed af operationen

Varigheden af operationen kan variere og afhænger bl.a. af faktorer som din alder, elasticitet af huden, din vægt før og efter indgrebet, rygning samt evt. børnefødsler og amning m.m. Det endelige resultat ses oftest først efter ½-1 år. Omhyggeligt planlagt og udført vil et brystløft give et resultat, som både kosmetisk og fysisk er meget tilfredsstillende. Arrene vil hos de fleste efterhånden blive meget lidt synlige og opleves i praktisk sjældent som noget problem. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål.

Få mere information

​​Hvis du har spørgsmål til vores behandlinger, processer eller priser, kan du altid kontakte os. Kig forbi vores klinik i Fields (København) ​eller ring til os på telefon 2722 2220​. 

​Du er også velkommen til at sende en e-mail til info@klinika.dk​ 

Ny klient?

BEMÆRK: Husk lovpligtig forundersøgelse mindst 48 timer før din behandling​, hvis du er ny klient.

Bestil tid

Book din næste tid eller en uforpligtende konsultation hvis du er ny kunde i klinikken.

★★★★★

Anmeldelser fra klienter

PRISER

Hvad koster det?

brystløft

PRIS

Alt inkl. Patientforsikring, sports-BH. Forundersøgelse samt efterkontroller

Inden beslutningen kommer du til en forundersøgelse­ hos vores dygtige plastik­kirurg

Før du beslutter dig for plastikkirurgisk operation, er det vigtigt, at du er velinformeret om forløbet og mulige komplikationer. Derfor er det vigtigt at få en god og professionel rådgivning, så du kan træffe den helt rigtige beslutning for dig.